3. Uge i USA 2017

15. dag Fredag den 7. april.
Fødselsdag – sne og bjerge, “oh country roads” 🙂 og casino besøg.
På hotelværelset i Bristol Tennessee, var der gaver og lykønskninger til undertegnede da vi stod op.
Det var lidt specielt at have fødselsdag her i USA.
Efter morgenmad og tjek ud fra hotellet, kørte vi ind i Virginia og mod West Virginia.
De havde truet med snevejr i området her, men der var trods alt plusgrader.
Temperaturen faldt dog lidt undervejs, efterhånden som vi kom lidt tættere på bjerge og højere op. På et tidspunkt var der bare 2 grader.
Vi aftalte hurtigt at vi ville køre til West Virginia hovedstad Charleston i dag og overnatte, så vi i stedet kunne tage til bridgewalking i morgen, hvor vejret er lovet bedre.
Lidt regn og snusk så vi også og endnu værre blev det, da i kørte nordpå mod WV.
Efter at have krydset statsgrænsen nåede vi op i over 1000 m.højde. Og der lå sne, – fra et snefald i går samt i løbet af natten. Det var noget koldt, selvom solen over middag begyndte at skinne.
I og med vi skulle en forholdsvis kort tur i dag, kunne vi rigtig nyde West Virginias fantastiske landskab, med country music på bilradioen – dejligt.
Staten er lidt speciel, en af de fattigste i USA (hvis ikke den fattigste, som vores receptionist på hotellet nævnte i går), stadig hårdt ramt af særlig kulindustriens vanskelige tider. Mange huse ligner slum, ikke vedligeholdt og når man i de mindre byer, kører lidt væk fra hovedgaden, som vi valgte for at få en kop kaffe, så bliver man lidt deprimeret af at se forfaldet mange steder.
Men folk er flinke og venlige, når man taler med dem. Mange håber nok på et kul-comeback nu!
Egentlig er depressionen en skærende kontrast til det utrolige landskab, med smukke dal, bjerge, som skrevet stadig med sne og flotte floder, vandfald mm.
På vej mod Charleston valgte vi at køre en lille omvej, for at se på New River Gorge Bridge og overveje om det var klogt med vores planlagte tur i morgen.
Sikke en syn der mødte os – waow….
Vi kørte først over broen og ind på statspark visitor centeret, hvor der er historie om broen, byggeriet, samt ikke mindst et godt view over den og dalen.
Bagefter kørte vi over til firmaet der arrangerer gåturene og fik en god snak med Dale, der fortalte os om dem. Vi sagde vi overvejede en tur i morgen, men Anika og jeg var lidt betænkelige.
Vi aftalte at vi kunne tage med kl. 13.00, men lige skulle ringe kl. 9.00 i morgen og konfirmere. Dale anbefalede os at brug en 45 min tid og køre ad den gamle snoede vej ned i bugten og tage den gamle bro over, på vejen retur til Highwayen mod Charleston.
Det fortrød vi ikke, endnu en gang blev vi overrasket over hvilke syn, man ind imellem kan få – hvilken natur der er her, med små bække, vandfald, klipper, samt den store bro.
Fra Fayetteville hvor broen ligger kørte vi videre til Charleston. En lille storby med under en kvart million indbyggere inklusive forstæder. Men hvor er den flot, som den ligger og knejser på bakkerne på hver side af floden 🙂
Vi havde bestilt et fint hotel lidt nord for centrum, hvor vi kørte ud og indkvarterede os.
På hotellet fik vi anbefalet nogle spisesteder tæt ved, bl.a. en Fridays (ja-dem igen), nogle 100 m nede af vejen. Vi valgte at give dem en ekstra chance, hvilket vi ikke fortrød. Der var pænt fyldt, hvad tyder på en god restaurant.
Der var super betjening, dejlig mad, ikke for dyrt og nok af det, samt god stemning, så vi havde en fin aften.
Bagefter kørte vi pigerne retur til hotellet, mens Malene og jeg tog en lille km. længere ned af hovedvejen, hvor der lå et kæmpe Casino (det er ikke længere forbeholdt Nevada og indianer reservaterne).
Her var en greyhoundbane og et par etager højere oppe, en sal med flere hundreder af slots maskiner, samt flere borde med Black Jack, Roulette, forskellige former for Poker og Crabs.
Gevinster var der ikke noget af, men det var sjovt at være der (ikke mindst at se, hvor meget mere uformelt det er på Casino i USA sammenlignet med Europa).
Sent hjem – en dejlig dag var slut (tak for alle hilsenerne:-)
Dagens rute; Fra Bristol TN til Chareston WV
16. dag Lørdag den 8. april.
Once in a lifetime og videre mod øst.
Igen et dejligt hotel, men selv om det er noget ok morgenmad, så bliver man lidt træt af færdig lavet scrambled æg, med toast og pandekager på samme måde hver dag, så vi aftalte fra morgenstunden, at vi ville tage et motel uden, når vi nåede vores slut destination Lexington, Virginia sidst på dagen. (hvilket vi senere fortrød!).
Nuvel – efter at have ringet og aftalt vi ville komme og tage turen over broen kl. 13.00, så afsted mod New River Gorge igen – denne gang valgte vi at tage US Highway 50, så vi kom gennem Charleston centrum og ud over bjergene, langs floden og de små landsbyer. Fin fin tur. Igen fattigt mange steder, men også flotte små vandfald/fosser på floden, samt kul værk osv.
Ved broen mødte vi vores guide. Vi skulle 7 med på turen. Fik sikkerhedudstyr på og kort info, så en kort bustur over hvor vi skule starte.
Så gik vi til broen, blev spændt fast i vores liner, og gik ud.
Gang broen er bygget under selve broen, er egentlig lavet som vedligeholdelses bro, men ca. siden 2007 har der været bridgewalking.
Selve broen var færdig i 1977. Den er ca. 1 km lang og er små 300 m over floden. Et flot byggeri. Og da vi startede på turen kunne vi se – det er langt ned!
Et fantastisk syn ud over bugte mellem de to toppe man har, men også lidt nervepirrende. Gang broen der bruges er ikke voldsom bred, men alligevel virker det trygt. Undervejs fortalte vores guide en masse historier. bla. brugte unge tilbage i 80/90´erne broen når de skulle “hænge ud” – så forcerede de den dengang sparsomt lukkede indgang og gik ud af gangbroen. Forskellige steder derudaf, er der en lem, så man af en lille stige kan kravle ned og ud på metallægterne. Så sad de der og lyttede til musik og drak øl, mens de så smarte ud (vel og mærke uden afskærmning og liner -pyha). Dette stoppede dog efter 9.september 2001, hvor denne bro som mange andre, kom under forbundspolitiets skærpede beskyttelse, hvad den stadig er i dag – men som skrevet nu med officielle bridgewalking ture.
Undervejs ud, så vi raftere i floden nedenunder (de kunne ikke se os), Et falkepar der holder til på den, samt blev overrasket over teknikken (ben der kan give sig, som på andre bro byggerier), men her havde de også flyttet et af bue benene sidste år et par cm;
Et godt syn over vejen vi kørte ned i dalen på i går, samt muligheden for at sætte sig og svinge benene ud over intet i de mange m. højde (det lod jeg pigerne om, så jeg kunne tage billeder 😉
Da vi var færdige er jeg sikker på, det er en af de mest specielle oplevelser vi ville få i vores levetid – super dag.
Det var efterhånen blevet sen eftermiddag, da vi kørte på en lokal restaurant og fik mad, så vi kørte hurtigt videre mod Virginia og byen Lexington. Forinden ville vi dog lige se “Natural bridge” – en bjergbro, men det var blevet mørkt og vi kunne ikke finde den 🙁
Tilbage til Lexington, for at finde overnatningssted, det første var prisen sat til det dobbelte af normalt, pga. et stort heste stævne, hvilket vi synes var i overkanten, så vi måtte tage til takke med et godt – tja? –  gammelt Motel 6. Dårlig internet (hvilket er grunden til den manglende opdatering), samt elendige senge.
Nuvel det går nok for en nat – men tankevækkende det koster det samme, som en nat på flere af de tidligere hoteller.
Dagens rute; Charleston WV til Lexington VA.
17. dag. Søndag den 9. april,
Fladere landskab og tilbage til borgerkrigen.
Vi havde jo ikke morgenmad med på vores motel i går, så vi valgte at køre videre vestpå, for at tage en brunch.
Igennem Shanendoah Valley, mod åbne landskaber der var noget fladere. I Charlottesville besøgte vi Cracker Barrell for en gang brunch – en sjov restaurant med gammel landhandel i den ene ende, som vi før har været i på tidligere ture.
Vi kørte af Highway 50 mod Virginias hovedstad Richmond, der ligger kun 150 km. syd for Washington. Historisk har byen en helt særlig betydning i forbindelse med borgerkrigen, hvilket vi før har beskrevet, men også vil i dag og formentlig i morgen.
Vejret var fra morgenstunden dejlig, med sol og selv om det kun var 7-8 grader kl. 9.00 så var det forbi bjergene og inde i landet – ca. 25 grader kl. 12.00, så vi nyder det virkelig.
Vi fik en fin køretur og var ved vores hotel nord for byen allerede kl. 14.00. Vi fik dog mulighed for tidligt indtjek. Igen et fint hotel, belært af gårsdagen, men når man så sparer udgiften til morgenmad, er det ikke så tosset alligevel.
Vi bruger Hotels.com  til de fleste af vore bestillinger, hvilket betyder vi har en gratis overnatning og er på vej til den næste – får en for hver 10.
Vi ville en tur til Richmond, for at se lidt på området omkring floden der går gennem byen.
På vejen måtte vi lige holde ved en Walmart, så Malene endelig kunne få investeret i et par korte bukser, det er for varmt med lange nu.
Vi fik parkeret og gik omkring nede ved vandet, et skønt park område, der også har en del historie. Der er et museum fra borgerkrigen, men det lukkede kl. 17.00, så det venter vi med til i morgen, dog var der stadig noget info.
Så nu lidt mere undervisning;
Richmond var hovedstad i Sydstaterne, selvom Virginia var en af de stater der sent sluttede sig til oprøret og forlod de Forenede Stater. Det at de to landes hovedbyer lå så tæt på hinanden, havde stor betydning for de mange store og alvorlige kampe der var i Virginia og dets nabostater gennem hele borgerkrigen.
Udenfor musseet er der bygget en bro, hvorpå der er beskrevet vidneudsagn fra nogle af krigens sidste dage, nemlig de 3 dage i april 1865, hvor krigen var tæt på slutningen.
Op til denne tid, var det gennem et år lykkedes general Lee og hans Army of Virginia sammen med de andre dele, at holde Nordstatshærene væk fra Richmond og vandløbet ud til Petersburg åbent og derved sydens forsyningslinjer.
Syd på havde unions hærren midt i juni 1864, ved et snedigt træk gået rundt om Richmond med 100.000 mand mod Petersburg, der var dårligt forsvaret af kun nogle få tusinde mand. Hvis de kunne erobre denne by, havde de ødelagt den sidste forsyningslinje for syden. Men Lee opdagede manøvren og fik sendt en større del af sin hær til hjælp, så de kunne holde byen. Men den blev belejret med konstante angreb mange steder.
Gen. Lees hær holdt ud med en lang forsvars linje helt fra syd og rundt om Richmond og op mod Nord, hvor Grant havde resten af sin Army of Potomac.
Søndag den 2. april lykkedes det endelig unions hæren at trænge forbi den ene flanke og besejre deres modstandere.
Rygterne om nederlaget nåede hurtigt til Richmond og Lee fortalte sydens politikere, at de blev nødt til at evakuere og forlade Richmond. Byen blev på flere steder sat i brand, så nordstaterne ikke kunne få glæde af forsyninger og våben.
Mandag den 3. april begyndte de første fra unionshæren at gå ind i Richmond, heriblandt to farvede regimenter. De blev voldsomt hyldet af en del unionister, samt selvfølgelig den farvede befolkning.
Dagen efter tirsdag den 4. april kom Abraham Lincoln på uanmeldt hurtigt besøg (imponerende i en netop erobret hovedstad).
Der er mange gode beskrivelser fra mennesker på broen. Som der står var der blandede holdninger;
For nogle gik en drøm i ruiner (om eget land og frihed til at leve som altid), for nogle var det frigivelsen af deres liv som slaver, og for nogle var det en glædens dag, fordi det blev tegn på en stærkere union end før.
Men for alle var det dage de huskede resten af deres liv.
Gud ved hvordan verden havde udviklet sig, hvis ikke unionen havde vundet den amerikanske borgerkrig. Hvem ville så have vundet de store krige i Europa i 1900 tallet ? og hvordan ville de evt. flere stater have ageret rundt omkring?
Hmm – det blev langt igen og klokken er mange her i Richmond, så jeg vil slutte med lige at sige, vi bagefter kørte lidt rundt i byen og hjemad, hvor vi i en mindre forstad , fandt en rigtig god sportsgrill vi fik aftensmad på. Hjemme gik Steffie og Anika i motionsrummet, mens vi fik opdateret tekst her, samt gjort klar til lidt billeder og bestilt hotel til i morgen.
Der starter vi efter planen med mere borgerkrig og senere ud mod Norfolk/Virginia Beach, hvor vi har en overnatning, inden vi tirsdag tager ud over Cheasepeak Bridge og op mod Delaware og nordpå.
Dagens rute; Fra Lexington Va. til Glen Allen Va.
18. dag. Mandag den 10. april.
Det hvide hus – samt høj sommer og sol!
Vi tog efter morgenmad igen ned til downtown Richmond.
Fra morgenen skulle vi lige se lidt flere museer om den vigtige betydning byen har haft gennem tiderne.
Det var igen høj solskin – sommer og op mod 30 grader. Efter nogle dage tidligere med regn, er der sket et omslag, så vi nu har temperaturer på ca. 10-25% over normalen for årstiden -så vi nyder det.
Richmond virker på os, som en dejlig charmerende by – som kun kan anbefales for et besøg, samtidig har den den specielle sydstatscharme, og mere afslappede holdning, end i det mere hektiske nord.
Vi skulle se lidt mere borgerkrig og det hvide hus. Nu er nogle måske forundrede og tror det ligger i Washington DC (det gør det også), men her i Richmond, findes “det hvide hus i konføderationen”. Ikke så stort og elegant som i DC, men et ganske pænt hus, der står bevaret som museum, ved siden af, er det et hus mere med museet over konføderationen. Begge gemt inde mellem andre bygninger og derfor noget mast.
Selve det hvide hus, var embedsbolig for Sydstaternes eneste præsident, Jefferson Davies. En senator fra Mississippi, der blev valgt, efter at de 11 stater trak sig ud af unionen.
Der var en fin tur, med en god guide igennem huset, der fortalte både om værelser, men også familien og politikken.
Ved siden af på selve museet, brugte vi noget tid på igen at se forskellige ting, inden vi kørte ned til en anden del ved vandet, hvor vi var i går, med både inde og udendørs udstilling.
Ud på eftermiddagen blev vi enige om at køre sydpå mod vores nye by Chesapeake. Nogle vil måske undre sig over, vi nu igen kører sydpå, når vi snart skal være i New York, men det er fordi vi i morgen gerne vil køre ud over den specielle bro/tunnel løsning, der er i Atlanterhavet over Chesapeake bugt – rute 13 på kortet.
Da vi nåede frem til endnu et fint hotel, sidst på eftermiddagen, efter lidt stop undervejs, for proviantering, samt nyde vejret, var vi noget trætte. Vi havde samtidig en del vasketøj, så Malene og jeg ordnede det, mens pigerne trænede i fitness rummet.
Vi havde talt om at køre en tur og for at bowle, men klokken var efterhånden blevet over halv ti, så det blev bare en kort tur ned for at få en gang Tacos på Taco Bell og så tilbage i seng.
Vi har efterhånden svært ved at kende alle vore hoteller og værelser fra hinanden 🙂
19. dag. Tirsdag den 11. april.
Over Atlanterhavet og til dejligt skattely med familiehygge.
Som aftalt i går, ville vi i dag køre ud over den store bro/tunnel løsning mellem to dele af Virgina, nemlig Chesapeake Bay bridge/tunnel.
En samlet bro tunnelløsning, på ca. 37 km, med 4 broer og to tunneller – samt 4 kunstige og en almindelig ø, man kommer gennem. Flotte view (man må i modsætning til Storebælt stoppe på nogle af øerne og nyde det).
I det fantastiske vejr der igen ud på dagen var 30 grader behagelig varme, var det en god tur, selvom det blæste noget ude i Atlanterhavet.
Broen er bygget i 1964 og lidt sjovt, er at den der, så forbandt de to kyster af Virginia. Selve den største del af staten ligger der hvor vi har kørt de sidste dage, men på den sydlige spids af den anden del af bugten, er også Virginia; Delmarva halvø, der nord for er omgivet af Maryland, lidt ligesom da Skåne, Halland og Blekinge var danske.
Ovre på halvøen, kørte vi nordpå, ud af Virginia og syden, (hvor der er masser af sydstatsflag, sammen med stars and stripes) og op til Norden, Maryland, som vi kørte en kort tid igennem, indtil vi kom til “The first state” Delaware. Den kaldes den første stat, fordi den tilbage i 1787 efter uafhængighedskrigen mod England, var den første delstat til at godkende den nye stats forfatning.
Delaware er en lille (næst mindste i USA) stat, som ikke mange kommer forbi, og for os var det også første besøg, så vi fik lige en stat mere på vores rejseliste. Området er meget fladt, landbrugsjord og kornafgrøder i højere grad end vi har set længe.
Som andre steder tilsyneladende beboet af venlige mennesker 🙂
Og så har den en stor fordel, i forhold til de fleste stater i USA (Lidt i stil med Dyreborg 😉 )  – her er momsfrit område! Normalt lægger man i USA momsen (sales tax) til ved kassen, så prisen er mellem ca. 6 og 12 % større end den pris der står på varen, men ikke her – der er ingen moms, så endnu bedre for indkøb, hvilket vi vil udnytte.
Da vi igen var installeret på vores hotel, kørte vi ud for at spille en gang bowling, som vi ikke nåede i går. Vi hyggede os en times tid, inden vi kørte på en car wash, hvor vi fik ordnet bilen, så vi ikke skal betale for at få det gjort, når vi afleverer.
Videre ud for at spise på en gammel kending Applebees, som vi har prøvet på tidligere ture, her får man gode bøffer og fin fisk, som de 3 af os fik, mens Anika tog en gang 4 cheese maca – med pasta og chicken. Temmelig godt sagde hun 🙂
Men i USA kan man nå meget hele døgnet, så efter at have spist, kørte vi i Walmart og handlede noget billigt ind; tøj, sko, og make up til pigerne.
I morgen vil vi lige klare lidt flere indkøb inden vi forlader Delaware.
Hjemme fik vi bestilt de sidste to overnatninger, i morgen 50 km. fra New York, og torsdag på Manhattan ved central park, den sidste overnatning, efter vi afleverer bil torsdag middag i Jersey.
Dagens rute; Chesapeake VA, til Dover, DE
20. dag onsdag den 12. april.
Indkøb, indkøb + New Yorks skyline.
Det var tid til at komme tæt på New York.
Men inden vi forlod Delaware, skulle vi lige forbi en Mall i Dover, for at foretage nogle indkøb. Vi delte os op og brugte et par timer på dette og kørte derefter nordpå.
Inden vi var kommet for langt, fik vi gjort holdt på en rigtig amerikansk Dinner for at få en gang let frokost.
Videre mod nord, ud af Delaware og ind i New Jersey, tæt på Pennsylvanias storby Philadelphia.
Steffie havde undervejs fundet en outlet i Gloucester tæt ved Philly, hvor hun gerne lige ville se noget mere. Igen bugte vi lidt tid på at handle og kørte videre.
Dollarern er blevet noget dyrere end de andre gange vi har været i USA, så besparelserne er ikke så store som før.
Trafikken var blevet meget tættere, man kunne godt se vi var i en mere befolket del nu.
Ruten til vores slutby, fik os tæt på Manhattans skyline, så vi fik et godt view over den, inden vi kørte lidt mere vest på igen.
Trods de mange biler, fik vi klaret at komme op til vores hotel. Stort og fint.
Vi fik os indkvarteret, gjort lidt klar i forhold til pakningen af kuffeter, der skal være i orden om et par dage. Malene fik tørret bilen af indvendig så den kunne afleveres, uden vi risikerer at skulle betale ekstra.
Vi fandt en burgerbar med gode anmeldelser tæt ved, som vi kørte hen på. Det var nu ikke specielt.
Bagefter fik vi et af de problemer, man som dansker har svært ved at rigtig forestille sig. Vi var kun kørt små 2 miles, men det sidste stykke på Highway (ikke motorvej, men dog to spor i hver retning, her med afskærmning i midten. Normalt når man kører til højre og senere skal ud og over i ventre bane, plejer det ikke at være en udfordring, man gør det enten i et lys kryds, eller kører lidt videre og tager et u-sving ved første lejlighed. Men her kunne vi ikke nogle af delene. For ikke at køre på motorvej mod enten øst eller vest, fik vi drejet af lige inden, men kom ind i et område, hvor vi ikke kunne komme ud igen, uden at komme tilbage på motorvejen. Så vores kun 2 miles tilbage til hotellet, endte med at blive omkring 10.
Så var vi tilbage på hotellet og noget trætte.
Dagens Rute; Dover, DE til Parsippany, NJ
21. dag Torsdag den 13. april.
Farvel til en god følgesvend og goddag til NY igen.
Vi tog efter vores morgenmad afsted mod Jersey, hvor vi skulle aflevere vores bil.
Meget tæt trafik. Anbefalede veje mod byen, der ifølge google map uden trafik tager ca. 35 min, stod nu til mellem 1 og 1½ time.
Da vi tilmed også missede nogle gange i forbindelse med afkørsler på de 4-5-6 spor, hvor de gik i 3 forskellige retninger, tog det sin tid at køre de sidste km ind til Budget udlejningsfirmaet.
Vi fik pakket vores ting ud af bilen og efter kontrol, at vi ikke havde lavet skader, var det tid til at sige farvel til bil og goddag til slæben rundt med meget baggage i undergrund mm.
Malene havde godt nok sagt vi kunne overveje at køre forbi vores hotel på Manhattan med vores kuffeter, men trafik ind over i bil, er mildest talt et helvede. Der var omkring 1 times kø, bare ved Holland tunnelen, så det droppede vi hurtigt.
Bilen havde været en fornøjelse at køre. Som alle herovre med automatgear, derudover kraftig 6 cylinders motor.
Vi har i alt kørt 3387 miles = 5450 km!! (lidt mere end hvis alle ruter lægges sammen, det skyldes vi også kørte efter indkvartering på hotel hver dag og lignende). Det var lidt mere end forventet, men skyldes vi valgte Nashville og derefter ture forbi Charleston WV og igen sydpå mod Chesapeake, VA.
Vi er dog enige om, at netop det at køre roadtrip i USA, er den rigtige måde at se og opleve landet på. Her ude i “Smal-town USA” er livet et helt andet og meget hyggeligere end i de store byer.
Folk på landet er meget mere konservative, men også mere venlige og åbne overfor fremmede, end i de stressede metropoler.
Både vi gamle og pigerne er enige om, at vi fremover, igen hellere vil køre rundt, end tage eks. en uge til New York.
Specielt denne gang, har været at mange flere end før, har kendt Danmark. Generelt har dem vi har talt med, været mere oplyste og vidende end på tidligere ture.
Vi har ved vores små snakke rundt omkring, mødt flere der stemte på Trump, uden at de virkede dumme eller som racister. Flere var bare godt trætte af Washington, personificeret ved Clintons i valgkampen.
Samtidig har flere i de små byer, også været mere utilfredse med Obama som præsident, end vi er i Europa. De havde måske et håb for 8 år siden, men følte det ikke opfyldt.
Som vi hører det er det ikke nødvendigvis et tilvalg af Trump, men et fravalg af Demokraterne.
Nuvel – efter at have afleveret bilen, så Anika på nettet, at der tæt på, lå en Mall også her i Jersey, der måske har nogle sko hun gerne vil købe, som lige er frigivet i dag. Så vi gik derhen og handlede i et par timer igen. Skoene var dog udsolgt.
Derefter gik vi med de 8 stk. baggage (4 store og 4 mindre), hen til en PATH station, med tog til Manhattan. Her skulle vi op et par blokke hen og ned i subwayen igen, da PATH og New York Metro ikke kører sammen.
Det var sgu noget besværligt, men det går vel.
Op til W 80th street, Riverside Dr. hvor vores hotel lå.
På 12 etage indkvarteret i et meget lille rum (eller nærmere to).
Puha det er noget mere trængt, end de fine hoteller vi ellers har været på – dette er tilmed dobbelt så dyrt.
Vi fik os installeret og snakket lidt om, hvad vi ville. Det blev en tur til området ved Times Square, hvor vi fik set på de mange der optræder. Der var mange, som i rigtig mange mennesker i dag. Det var rigtig storbyagtigt, og særlig Anika, fik nærmest klaustrofobi. Ved hvert kryds en kæmpe menneskemængde der skulle over, man gik ind i hinanden, biler kunne ikke komme gennem krydsene osv. Men også fascinerende.
Vi fik både en kop kaffe, samt aftensmad, denne gang med en lille drink inden og øl til maden, vi skulle jo ikke køre.
Men vi er godt trætte, så her kl. 22.00 lokal tid tog vi retur og opdaterer lige, inden vi i morgen begynder hjemrejsen.
Vi skal med fly fra JFK kl. 18.30 lokal tid og er efter planen i Billund lørdag omkring middag.
Der kommer yderligere opdatering, hvis mulighed byder sig, men ellers en opsummering med billeder, når vi er hjemme.
Dagens Rute; Bil fra Parsippany til Jersey City og derefter PATH/Subway til Riverside Drive.
22. dag Fredag den 15. april (og lørdag).
Farvel og på gensyn – fin flyvetur hjem og besvær til sidst.
Vores sidste dag var kommet i NY. Igen i dag var det ganske ok vejr fra morgenstunden, dog lidt mere blæsende og lidt køligere end i går. Vi skulle først flyve kl. 18.30 hvorfor vi havde nogle timer, inden vi skulle afsted mod lufthavnen.
Vi havde fra vores værelser på 12. sal et flot syn ud over Hudson floden over mod Hoboken og Jersey.
Vi havde ikke morgenmad med på hotellet, så Malene søgte en Dinner på telefonen. Vi gik ned til pladsen på hjørnet mellem, Broadway og 72nd street, hvor der var mange muligheder og fandt en fin traditionel amerikansk Dinner, På de hilsener og snak tjenerne havde med en del kunder, kunne vi se det var et sted, hvor de lokale i høj grad spiste. Samtidig kunne vi igen se, at pris niveauet i New York bare er noget højere end ude i de mindre byer. Nuvel maden var fin og vi blev mætte.
Tilbage fik vi pakket kufferterne færdige, så vi var klar til at flyve (alle væsker mm. væk fra håndbagagen).
Vi fik opmagasineret vores ting på hotellet og bestilt en taxa, så vi slap for den trælse gang op og ned gennem subwayen.
Så have vi et par timer, hvor vi gik over til floden ved siden af hotellet. Vi sad og fik en sodavand, mens vi nød udsigten over byen og roen. Bagefter gik vi ind i parken ved siden af. Der var mange mennesker ude for at gå en tur, løbe, spille forskellige spil, eller som os, bare sidde og nyde parken sat kigge på folk.
Efter et par timer gik vi retur til hotellet og tog vores taxa ud til lufthavnen. Der var meget trafik, så de godt 30 km. tog over en time. Rart ikke at køre med så mange biler hver dag.
Vi kom ud og fik hurtigt tjekket ind, gennem security og havde et par timer, inden vi skule afsted.
Turen med Brittish Airways gik fint. Steffie faldt hurtigt i søvn og derefter Malene og Anika. Jeg kunne ikke rigtigt sove og ret hurtigt (6½ time) var vi landet i London.
Her havde vi igen et mega hurtigt skifte, kun godt en time til at komme gennem immigration og nyt sikkerheds tjek (det kan kun gå, fordi vi ikke skal skifte terminal, når vi flyver videre med BA, ellers skal man have minimum 1½ time til rådighed).
Vi kunne derfor gå stort set direkte til boarding på flyet til Billund.
En kort tur på lige omkring 1½ time, så landede vi i Danmark til regnvejr og kulde – 6-7 grader.
Vi fandt hurtigt vores kufetter og det gik mod Faaborg, hvor vi var inde i Brugen og lige handle lidt ind. Da vi var på vej ud kom Anika farende og sagde der var en der var i telefonen, at vi havde fået forbyttet kuffeter 🙁 Da jeg tog mobilen, sagde han at jeg måtte arbejde i Posten, fordi den kuffert han og jeg havde var noget specielle, og derfor måske ikke havde set vi havde fået dem forbyttet. ØV – han boede i Viborg!!
Vi aftalte at vi lige kørte hjem og derefter ville mødes i Vejle området for at udveksle.
Så hjem forbi Dyreborg, af med bagagen, og afsted igen for mig, mens pigerne skulle i byen og Malene kørte til påskefrokost ved hendes far.
Jeg fik lige et par hundrede km. mere, inden jeg til slut var hjemme omkring kl. 16.00 – til et koldt hus. Selvom Malene lige startede fyret inde hun var kørt, så tog det noget tid, inden huset var helt gennem varmet igen.
Nuvel en fantastisk tur er slut – det har været med mange dejlige oplevelser, så sikkert ikke sidste gang 😉