3. Uge i USA 2023

Fredag den 22. september – 15 dag.
Super Vulkanen og årets første sne.

Vi har ikke morgenmad på vores hotel her i Gardiner, så vi besluttede i dag at køre forbi en af de Take away kaffe boder der er og tage det med ind til Mammoth og drikke kaffen og spise sandwichen, mens vi kigger på de smukke Hot Springs. Så det gjorde vi, ok bagels med ost, æg og skinke.
Efter dette kørte vi af toppen på 8. tallet. Planen i dag er at koncentrere os om de to sider vi mangler, toppen og nord øst. Så vi kørte over mod Tower Junktion, hvor vi fortsatte mod syd mod Canyon Village. Inden Tower kom vi forbi det forstenede træ, som vi også så i 2008 (Vi kan se på billederne fra dengang, at vi har været på en del af stederne, selvom hele parken ikke var åben dengang i maj for 15 år siden, fordi sneen ikke var helt fjernet. Vi kunne heller ikke komme sydpå dengang, da det er det sidste område der ryddes helt.
Selve træet er ikke noget specielt, man har måtte indhegne det, fordi der desværre ellers er mange som tager stykker af det som souvenir. Tidligere har der vist været helt op til 3 forstenede træer, men de to er “stjålet”.
Bagefter gik det mod Tower Falls, nogle fine vandfald, dem skulle vi se en del af i dag. 
Vider mod de store prærier ved Hayden Valley, hvor muligheden for at se dyreliv er størst. Rundt omkring på vejene er der rigtig mange små vigepladser, hvor man enten kan lade hurtigere kørende passere, eller holde ind for at spejde efter dyr. Ved flere af disse stod der mange med store kamera linser og kiggede over sletterne og man spørger bare dem der står om hvad det er de har spottet. Således fik vi også et enkelt kig, på meget lang afstand af 2 brune bjørne der gik i udkanten af nogle træer.
Videre op og op gik det, til vi kom gennem Dunraven Pass og det højeste punkt man kører i parken på de større veje, omkring 2700 m. over havets overflade, ved Mount Washborn der er mere end 3000 m. Her er der egentlig trails til toppen, men de var lukkede, fordi der var for meget farlig bjørne aktivitet, så det var forbudt at gå på dem. Lige inden var der en grusvej man kan komme lidt længere op ad, men det afstod vi fra, da vejret begyndte at blive mere regnfuldt. På bagsiden af passet begyndte det at regne mere, og selvom der ikke er så langt ned til Canyon Village, tog det alligevel en rum tid at komme frem.
Ved Canyon Village kørte vi ud til et af de store natur fænomener i Parken, nemlig Grand Canyon of the Yellowstone. En kæmpe kløft der er dannet af Yellowstone floden gennem årtusinder. Her gik vi ud på en trail, hvor man kan se de to vandfald der er i Canyonen, Upper og Lower Falll. Mens vi gik der af en trail, der går ca 200 højdemeter ned på godt 1,5 km slog regnen over i sne. Men et fantastisk syn var det og en utrolig kraft at stå lige ved siden af. Smukt og imponerende. Det ene fald er godt 90 m, så der er knald på
Mens vi pustede i de mange hårnålesving på vejen op igen mod p pladsen, tog sneen til og da vi nåede op, var der pænt med fnug på bilerne. Vi tog et par udsigtspunkter mere, holdt en frokostpause i bilen, hvor vi indtog en sandwich vi købte til morgen hos købmanden i Gardiner, inden vi kørte ned mod “byen” for at holde en kaffepause. Byen er kun en masse hoteller, camping lodges, butikker, mm. Herunder en af de normale info og visitor centre som National Park systemet har i alle deres parker. Gode steder for at lære om de områder man er i (så når jeg skriver en masse info om dem, er det ikke kun fordi jeg har enorm viden, men nok mest fordi jeg er glad for at formidle videre 😉 )
Her er udstilling, bl.a. om de 3 store vulkan udbrud gennem historien der har været i Parken, samt info om at det egentlig stadig er en vulkan og en af de mest aktive der findes, derfor de mange gejsere mm. Der er et billede af hvor “keglen” altså toppen af krateret går, Yellowstone Caldera, det er 70 x 45 km. i omkreds ! Så ikke noget at sige til det er en supervulkan og man frygter at der er den der en dag kan gå i et total ødelæggende udbrud.
Det er også info om “The Continental Devide”  der går lige gennem Parken, og den helt specielle Isa Lake, som vi holdt ved i går, her går linjen lige gennem søen. Continental Devide betyder at alt vand vest for denne linje (der bugter meget) løber ud i Stillehavet og alt vand vest for linjen løber i den Meksikanske Golf. Og i søen løber det halve af den den ene vej og resten den anden. Fascinerende!
Efter pausen ville vi køre retur mod Tower af samme vej vi kom, og på vej op i højden var der kommet rigtig meget sne. 3 timer før var der ok, så begyndte det at regne og nu var der massivt med sne. Så vi kørte forsigtigt i de mange sving, indtil vi kom forbi bjerget og så var der bare ingen sne. Her i bjergene kan alt være forskelligt på få km. så man skal forberede sig på alle forhold. Længere nordpå mod Tower var der nu også en lille smule, og da vi nåede helt op mod junktionen, kunne vi se at rangerene i modsat retning havde sat advarsler op, herunder at man nu kun måtte køre mod bjerget hvis man har vinter dæk på.
Tilbage i Gardiner fik vi handlet lidt ind, hygget os og gik derefter ud for at spise. Det blev til en gang pizza og øl, på et fyldt sted, Men her kommer man hinanden ved, så  vi  satte os ved siden af et par fra Idaho; Lacey og Eric, der var her i nogle dage. Vi fik en god snak, bl.a. om det at vi kan forstå hvad alle andre snakker om, i modsætning til dem der ikke forstår os. 
bagefter var det trætte hjem for at planlægge de næste dage. Vi kører jo fra denne skønne plet i morgen og har besluttet os for at køre ned gennem øst udgangen mod Cody hvor vi har fundet et hotel og derefter vil tage mod Black Hills og Badlands, de næste dage. Så nu går det fra naturhistorie mod Native Historie (og cowboydere!!)
Howdy 🙂