1. Uge i USA.
9/5 – 1. dag
Afgang Billund til Amsterdam og videre til San Francisco.
Vi tog med flyet fra Billund 6.45.
Det gik planmæssigt til Amsterdam – her fik vi en hel times forsinkelse inden vi kunne tage mod San Francisco – Fishermanns Wharf, hvor vi så på søløver, kiggede over mod Alkatraz og nød solnedgangen over Golden gate. Vi var dog meget trætte og tog hurtigt hjem til hotellet – det var efterhånden mere end 24 timer siden vi kørte hjemmefra.
10/5 – 2. dag.
Vi stod tidligt op og gik i byen og fik morgenmad på Dennys.
Derefter gik vi gennem Chinatown og ned til Lombard Street. San Francisco er utrolig med meget stejle gader – det er umuligt at forestille sig indtil man ser det. det var pragtfuld solskin , så selv om der var lidt blæst, kunne vi nyde byen fuldt ud.
Vi tog en sejltur ud under Golden Gate og rundt om Alkatras, inden vi tog hjem til hotellet os hyggede os med en kop kaffe – der har været gået temmelig en del km. i dag (i de høje bakker).
11/5 – 3. dag.
Vi fik morgenmad i byen og kørte derefter ud for at hente vores bil. Vi valgte at opgradere, således at vi fik en Chrysler Pacific 6 personers – 6 cylinder og rigtig god at køre.
Vi kørte gennem San Francisco – i tæt trafik, over Golden Gate, hvor vi gjorde holdt og fik de sidste blik over byen.
Derefter kørte vi til Reno i Nevada -en tur på ca. 400 km. hvor vi fik forskellene i dette store land på nærmeste hold.
Ved Fairfield holdt vi frokost i ca. 33 graders varme – et par timer senere var vi i Sierra bjergenen med sne på toppen og kun ca. 10 graders varme. Vi kom til Reno og indkvarterede os på Circuc Circus hotel – Casino med sjov (en hel sal) for børnene og 1000 vis af casino muligheder for de voksne (vi vandt 50 $ på rouletten).
Kørt i dag: San Francisco-Reno 403 km.
12/5 – 4.dag.
Vi kørte fra Reno mod Elko – dagens tur på ca. 460 km. (efter lidt problemer med tankning af benzin – i USA skal man ind og betale inden man får mulighed for at tanke).
Vi kørte gennem Nevadas højland – med bjerge, dale osv. I nyhederne herovre tales meget om de store tornadoer der i øjeblikket rammer sammen med vinterstorme nogle steder – der er kun omkring frysepunktet i Yellowstone, hvor vi skal på fredag. Vi så på vores tur en del små skypumper under opsejling. Vi kom dog godt til Elko og fandt et motel, samt tog en tur ud for at se på byen – ikke særlig stor og stadig med mange casinoer – Nevada har dog haft meget glæde af disse, vejene er klart bedre end i Californien – til gengæld er de 7 spor i hver retning der,mod kun 2 eller 3 her.
Kørt: Reno – Elko 490 km.
13/5 – 5. dag.
Vi kørte fra Elko mod Idaho, gennem Nevadas øde landskab. Nu forstår vi hvorfor amerikanske biler har automatgear og cruisecontrol – det gør kørsel til en god oplevelse. I Wells tog vi nordpå gennem Jackpot og ind i Idaho. Her var mere frodigt og et landskab med marker med kæmpe vandingsanlæg. Hele tiden er der i horisonten udsigt til de store bjerge.
Vi havde ikke på forhånd bestemt hvor langt vi ville køre, men alt gik godt, så vi besluttede at køre helt til Idaho Falls, så turen i morgen ikke bliver så lang. Her fandt vi hurtigt et billigt motel, med pool, så vi kunne få en dukkert, inden vi tog ud og spiste med udsigt over byens vandfald.
Kørt: Elko – Idaho Falls 528 km.
14/5 – 6. dag.
Vi kørte afsted på dagens korte tur til West Yellowstone i Montana på grænsen mellem tre stater, der er vores base de næste par dage. Turen gik gennem mere og mere bjergrige landskab og der lå mere og mere sne. Vi ankom til byen og her er meget – MEGET sne, det ligger i meterhøje driver.
Vi kom til hotellete kl. 12, men kunne ikke få værelser før 16, så vi besluttede at tage voress første tur ind i Yellowstone Nationalpark, der jo på forhånd er en af de ting vi har glædet os mest til. Parken består af et område på størrelse med Lolland Falster, lukket inde mellem høje bjerge og kun 5 veje ind, samt et vejområde rundt formet som et 8 tal, hvor der stadig var nogle lukket pga. sne. Vi var spændte på om vi ville se nogle dyr og allerede efter ca. 10 km. blev det virkelighed da der gik en flok på ca. 80 bisoner med unger over vejen. Senere så vi elge, hjorte og en del flere dyr.
Vi besluttede at køre sydpå i parken mod et stort geyser område. I parken er der ca. 10.000 geysere, kilder m.m. – en utrolig aktivitet i unbdergrunden. Vi tog til en geyser kaldet “Old Faithfull” fordi man kan forudsige dens udbrud rimeligt sikkert – den springer med ca. 1½ times mellemrum og da vi kom, stod der at næste gang ville blive 5.34 pm +- 10 min. og kl. 5.33 sprang den ca. 30 m. op i luften -et fantastisk syn. Efter dette kørte vi trætte og mætte hjemad – men sørmer om ikke vi på vejen mødte det vi først mente var en ulv, men måske var det en coyote – det ser vi når vi ser billederne. det eneste vi ikke har set i dag er bjørne.
Da vi kom tilbage til hotellet blev vi indkvarteret – det er et rigtigt lækkert sted – igen med pool osv. ren luksus.
kørt: Idaho Falls-West Yellowstone 184 km. I Yellowstone 100 km.
15/5 – 7.dag.
Hele dagen i dag var afsat til Yellowstone – og vi kørte ind i parken kl. 10. I dag kørte vi nordpå og så 100-vis af bisoner og andre dyr + en masse flotte bjerge, dale, kløfter, vandfald m.m. Vi kom også igennem geyserområder som i går – det eneste vi manglede var en bjørn – og pludslig vadede der en 50 m. foran bilen over vejen – helt utrolig. det kan nok være der kom gang i kameraet og det var meget storslået. Senere kørte vi videre, så nogle flotte vandfald og yderligere en bjørn med to unger på lang afstand. Vi vendte ved en af de lukkede veje og kørte tilbage, hvor vi så endnu en bjørn i skoven, indtil vi kom til en lille lavning, hvor der holdt en del biler. Årsagen var her at der gik en bjørn i et lille træområde kun 100 m. væk. Der blev taget endnu en del gode billeder. Det er helt utroligt at have set 6 bjørne på en dag – efter sigende kan andre besøge parken flere gange uden at se nogle – men det er klart at tidspunktet nu er et af de bedste.
Vi kørte sidst på dagen til canyon Village, der hedder sådan fordi det ligger ved Yellowstones Grand Canyon – en mindre udgave af den rigtige, men flot og imponerende – ikke mindst fordi der er et 100 m. højt vandfald – flot syn.