1 Uge i USA 2025
Lørdag 13.september – 1. dag, Afrejse
Så kom dagen hvor vi skulle tilbage til endnu et Roadtrip i USA.
Malene og jeg tog fra Dyreborg tidlig morgen mod Odense, hvor Fie og de to børnebørn “overtog” bilen og kørte os til Banegården, hvor Steffie stødte til. Med DSB til Københavns Lufthavn. Vi var i god tid.
Da vi havde købt SAS Plus billetter, havde vi også adgang gennem Fast Track, så kontrollen blev hurtigt overstået. Men plus billetten fulgte også adgang til SAS Loungen, så vi fik mulighed for både at få lidt at spise og drikke, mens vi ventede på flyveren. Vi “gad” slet ikke bruge tid på at gå ud og kigge på butikker i lufthavnene 🙂
Ventetiden gik hurtigt og vi kom ud i flyet. Prioriteret boarding og gode pladser med Plus (det vælger vi fremover, godt nok lidt dyrere, men når man skal sidde så længe, så er det rart med ekstra gode forhold, inklusive mulighed for at få mere at drikke).
Jeg havde investeret i en lille overaskelse – en rigtig flaske champagne for at fejre vi skulle afsted igen – det var ikke skidt.
Maden var udemærket og tiden “fløj” afsted, tilmed var vi hurtigere fremme end ventet, så vi landede i Chicago O´Hare lufthavnen før 16 lokal tid.
Immigration kan nogle gange være en meget langsommelig sag – men vi havde downloadet den forholdsvise nye APP – MPC (mobile Passport Control) som de amerikanske myndigheder havde lavet. Den bevirker at man laver en del ting klar inden man kommer til immgrations skranken, til gengæld skal man ike i den normale Esta-kø. Det var vi rigtig glade for – Esta køen var mega lang og snoede sig gennem masser af rækker, ligesom når man vente på rutchebanen i Tivoli – men MPC køen var forholdsvis kort og i løbet af en lille halv time var vi fremme ved kontrollen (mit bud er at der mindst var to timers kø ved esta rækkerne).
ved kontrollen blev vi kort spurgt om formål med rejsen og hvor længe vi skulle være i USA – ingen ting om politik eller præsidenter eller andet som mange tror og påstår. Hurtigt og tjept var vi igennem og inde i landet igen.
Vi var landet i Terminal 5 og måtte med lokal lufthavnstog hen til Terminal 3, hvorfra der gik rigtigt tog ind til downtown Chicago, en god times rejse. Alt nemt og hurtigt, så ca kl. 18.30 stod vi ved vores hotel lige nord for Chicago River i centrum af byen!
Den hurtigste tur vi endnu havde haft, fordi der ikke var mellem landinger undervejs. Det er ikke sidste gang vi vælger det.
På hotellet blev vi hurtigt indlogeret, et ganske fint hotel godt beliggende, og så havde de lige en speciel detalje. Fri bar mellem 17 og 19 , (dog kun med vin og øl), så vi fik lige en øl, inden vi gik ud for at nyde lidt af byen. Vi gik ned mod Chicago River. Der var et fint liv med mange mennesker, og imponerende med de mange højhuse – godt aftenvejr – Chicago Riverwalk fra sin bedste side. Vi fik lidt at spise, taget mange billeder, men var godt trætte og returnerede til hotellet, hvor vinæsten faldt i søvn med det samme, grundet tidsforskellen var vores indre ur jo omkring 04.00 om natten, da klokken reelt var 21.00.
Søndag 14. September 2. dag Chicago
Grundet tidsforskellen vågnede vi selvfølgelig meget tidligt, så vi fik klaret bad mm, og var klar til at starte morgenmad kl. 07.00, da restauranten åbnede.
Den var ikke noget specielt, typisk amerikansk hotel/motel mad, med kaffe, juice, toast, vafler, gel, forskellige former for kager, youghurt mm. Her var æggene dog anderledes end de normale, da de var i en sandwich, som på McDonalds 🙂
Nuvel vi blev mætte og var tidligt ude af døren til vores første hele dag i Chicago.
byen viste sig fra sin bedste side, det var allerede mere end 20 grader her kl. 08.00 om morgenen. Vi gik igen ned til Riverwalken og valgte at gå langs den ud mod selve Lake Michigan, hvor vi tog en tur ud på Navy Pier , et gensyn fra vores tur i 2008. Det var meget varmt at gå, men vi nød til fulde det skønne vejr og udsigten over søen, samt mod byen.
Bagefter gik vi retur til vores mødested for en tur vi havde bestilt hjemmefra; “Gangsters and Food Tour”, mødetid kl. 11.15. Det viste sig at der kun var os 3 + et par damer fra North Carolina der var på pigetur til Chicago. Vi gik afsted med vores guide; Baylor. Det var en fin tur, hvor vi fik fortalt om en masse af 1920´ernes gangster opgør i Chicago, mellem the South gang (Italienere med forbindelse til New York, mest kendt fra da Al Capone overtog dem) , samt the North gang (Irsk/Polsk bande). Opgøret mellem de rivaliserende bander, var en konsekvens ikke mindst af forbudstiden i USA, hvor det ikke var tilladt at producere alkohol, dette , samt prostitution brugte banderne til attjene mange penge og få stor magt. Gangsterdelen var enormt interessant, bl.a. var der en restaurant i samme gade, som vores hotel var på, som havde en tunnel over til domhuset, så de sdømte forbrydere , kunne smutte ud og feste om aftenen (tunnellen blev først fundet i forbindelse emd en ombygning i 1991 !)
Undervejs fik vi 3 små retter, på 3 forskelle spisesteder, en steak, en deep dish Pizza, med en god lokal øl til, samt en Chicago Hotdog (dawg) – den sidste absolut uden ketchup.
Den var nogle fine timer, vi fik nogle gode snakke, også med de to piger, vi har været i væsentlig flere stater i USA end dem 🙂 – og kunne klart anbefale Yellowstone, som de har planlagt en tur til næste sommer, vi synes turen var alle pengene værd.
Det var temmelig varmt, omkring 29 grader, så vi besluttede os for at gå hjem og tage en pause.
Efter et kort hvil (og opladning af både os og telefoner) på hotellet, besluttede vi os at bestille billetter til en tur i Hancock Center; anbefalet af guiden, når vi nu i 2008 havde været i Willis Tower (tidligere Sears Tower). Så vi gik den lille km fra vores hotel derop. Der var ikke mange mennesker, så forholdvis hurtigt ind i elevatoren og fuld knald op på 94. etage, hvor udsigten er – her var der også en berømt “tilt” funktion, hvor man læner sig ud med vinduet, så man er ude i en position , hvor man kigger lige ned i gaden, ok spændende! Bagefter gav Steffie drinks i den tilstødende Cloud-Bar, hvor vi kunne sidde og nyde det med udsigt over byen. Det er altid interessant med disse tårne – og vi er glade for at have prøvet tilten.
Nede på fast grund igen, klokken var efterhånden ca 17.30, vi gik vi retur til Chicago Riverwalk, hvor vi havde besluttet os for at tage en aftentur med en af tour bådene, inden vi skulle have aftensmad. Der er masser af muligheder, men vi fandt en fin tur hos selskabet “The First Lady” (lige over for Trump hotellet 😉 ). Her fik vi en fin sejltur, først ud på Lake Michigan, gennem slusen, hvor vores guide her fortalte om hele projektet i 1800- tallet med at grave floden ned, således at søen nu ligger højere end floden. Mega interessant.
Vi kom ud og fik et fantastisk view over byen, samtidig med at solen gik ned- wauv. Bagefter sejlede vi ind af floden og vendte det, inden vi kom retur. Det var en fin tur.
Grundet vores jetlag, var vi efterhånden mega trætte, så vi gik hjemad, dog lige med et besøg på Shake Shack, hovr vi fik nogle lækre burgere, inden det var hjem i seng.
Mandag 15. september 3. dag. Godbye Chicago, Hello Roadtrip.
Vi var igen tidligt oppe og fik pakket og gjort klar til at rejse videre, inden vi fik en hurtig gang morgenmad på hotellet. Inden vi skulle ned og hente vores bil, ville vi lige tage en tur syd for floden, for at se på den fantastisk flotte Buckingham Fontaine, et stort springvand tæt på Lake Michigan, så vi tog subwayen derned.Det var imponerende i det flotte solskin, ikke mindst med Willis Tower i baggrunden. Vi gik hen og tog den ikoniske “overgrunds” del af Subwayen, hvor togene kører med bil baner direkte under. Tog retur til vores hotel og tjekkede ud. Det har været en ganske godt sted at overnatte, tæt på seværdigheder i den nordlige del af centrum.
Vi gik den lille km. ned til Avis kontoret hvor vi skulle hente vores bil. Det var afslutningen på vores ture rundt i Chicago til fods, i alt har vi gået omkring 50.000 skridt de omkring 40 timer, i følge Steffies skridttæller.
Det gik nemt og smertefrit med bilen, der var slet ikke så meget pres på for at tilkøbe alverdens ting, som der nogle gange er i lufthavne. Vores bestilling gik på en Midsize SUV og vi havde håbet på en i den største ende, men desværre var det “kun” en Mazda CX5 – en ok bil, men ikke med verdens bedste plads. Nå – vi kom afsted, lige ud i Chicagos pæne trafik, ud af byen til en af forstæderne i den nordlige del, hvor vi lige provianterede i Walmart, inden vi nær ved ville have en klassisk frokost på en Diner; Sanders – det var ikke helt tosset.
Her sad vi og talte om hvor vi evt. ville køre hen og bestille motel. Vi havde i går aftalt at vi ville køre mod Green Bay og droppe ideen om Minneapolis på denne tur, så vi kunne være ved Malenes kusine Susanne på lørdag. Steffie bemærkede der var en by der hed Denmark lige inden Green Bay og vi besluttede at det kunne være sjovt at tage derhen og overnatte – der var et enkelt hotel i byen, som vi bestilte via Hotels.com
Videre ud af byen, der var meget trafik, så det tog sin tid.
Fra Illinois ind i Wisconsin hvor vi passerede Millwakee, kørte langs kysten helt op til Denmark, hvor vi let fandt vores motel tæt ved Highwayen.
Er I fra “Denmark, the Country”? spurgte den unge fyr i receptionen, morsomt at få en snak om det, ikke hver dag de har gæster fra Fyn 🙂
Vi fik tjekket ind på det ok motel, ikke mange gæster, og ville køre en tur ned for at se byen og få lidt at spise. Det er mandag, så det meste er lukket, men vi fik en sandwich på Subway, hvor vi fik endnu en sjov oplevelse med tjeneren der synes der var morsomt vi var fra Denmark.
Bagefter kørte vi på motellet, hvor vi hurtigt faldt i søvn efter endnu en god dag – og start på vores Roadtrip.
Kørt fra Chicago-Denmark, Wisconsin 310 km.
Tirsdag den 16. september, 4. dag Fra Denmark, WI til St. Ignace, MI.
Vi vågnede igen tidligt og gik ned og fik os et hurtigt morgenmåltid. Igen det samme som de fleste steder.
Dagen i dag havde vi besluttet os til at køre nordpå i en af de National Parker der er tæt på Lake Superior og bagefeter helt ned til den sydlige del af Michigans Upper Peninsula, så vi havde fundet et fint hotel i St. Ignace lige nord for Mackinac Broen. Det ville blive en lang køredag, men så ville vi til gengæld have to overnatninger på det hotel vi havde bestilt.
Ud af Denmark, nordpå forbi Green Bay og ud til kysten ved Lake Michigan igen ved Marinette, hvor vi også kørte over grænsen til Michigan.
Det var fint vejr med knap 30 grader igen i dag, så vi tog en pause ved vandet undervejs, inden vi tog en frokost i Escanaba. Der var vi kommet fra Central time til Eastern time, så klokken var pludselig en time mere end lige før. Michigan er lidt speciel, fordi hele staten med undtagelse af 4 amter er Eastern Time – men det betyder det spøjse at områder der er en del længere mod vest er klokken en timer mere end i Escanaba.
Efter frokosten kørte vi videre mod Pictured Rocks National Lakeshore, et National Park område ved bredden til Lake Superior. Først ned til vandet ved søen, hvor vi soppede lidt og ellers kørte vi ind til Miners Fall og Miners Rock med en fin udsigt over den kæmpe sø – den største af de 5 søer her ved grænsen mellem Usa og Canada. mange spændende oplysninger får man i Parkerne, her bl.a den at Lake Superior er verdens næststørste sø, efter det Kaspiske Hav, at den udgør 10 % af verdens Ferske Overfladevand mm.
Vi hyggede os et par timer med de forskellige sites, inden vi tog videre mod dagens slutmål. Undervejs i den nordlige del af Michigan kørte vi på Michigan Highway 28, hvor vi endnu en gang i USA oplevede det specielle med en lang vej , næsten ude sving, her kørte vi godt 70 km. stort set ligeud, inden vi kørte sydpå og stødte på US Highway 2, der førte os frem til dagens slutmål, Best Western i St. Ignace, tæt ved vandet. Det var blevet mørkt og vi havde kørt længe, så det var tiltrængt at nå frem og tjekke ind, inden vi tog et hurtigt smut en lille km ind i byen på en rigtig western sportsgrill, hvor vi fik aftens mad (i dele portioner).
Fra Denmark WI til St. Ignace, MI kørt ca 580 km.
Onsdag den 17. september 5. dag – Mackinac Island.
Vi vågnede igen tidligt, selvom jetlagen er ved at aftage lidtog vi har et mere normalt indre ur.
Vores hotel er simpelthen fantastisk – vi har en altan med udsigt til en opstående morgensol over mackinac Island, den lille ø der ligger ude i vandet og er helt speciel (mere om det senere).
Vi talte i går om at vi ville dele dagen mellem den og måske en tur til et natur område nord for vores nuværende lokation. Efter morgenmaden købte vi så færgebilletter til Øen, med rabat gennem vores hotel. Tilmed med afhentning af en Shuttle service, der kørte os til færgen. Som en lille krølle på vores færgetur, sejlede båden hentil og under selve Mackinac Bridge, der forbinder Upper og Lower Peninsula of Michigan. Meget interessant.
På vej til øen havde vi læst lidt op på lektien, og fundet ud af at den var uden biler, al transport derovre var enten til fods, på cykel eller med hestevogn!
Da vi kom derover, vr der et utroligt liv i hovedgaden ved havnen, den er selv her lidt sent på sæsonen et stort tilløbsstykke og der var mennesker, cykler og heste overalt, mellem de utolig mange butikker. Disse sælger en stor eksport ting for øen, nemlig Fudge i store mængder – vi blev selvfølgelig også nødt til at købe en del.
Da øen er omkring 13 km i omkreds og også med en del pæne stigninger inde i landet, besluttede vi at leje 3 cykler, for at komme omkring. Det var en god beslutning. I det fantastiske vejr kørte vi rundt, nød udsigten over vandet, kravlede mange trin op til udsoigtspunkter og kørte lidt op ad bakkerne, både til en stor kamplads for krigen mellem USA og England i 1814, men også forbi en lækker golfbane og en lille flyveplads. Undeervejs hyggede vi os med pauser, hvor vi nød en vand og noget af det fudge vi havde købt. Vi kunne hurtig se at det meste af dagen ville gå her, inden vi ville tage båden hjem, men det var en nem beslutning. Ud på eftermiddagen, efte godt 3 timers cykkeltur rundt på øen, afleverede vi cyklerne og gik rundt i hovedgaden ved havnen, hvor vi fik en god lille frokost. Efter dette tog vi en sen eftermiddags færge retur til St. Ignace, hvor vi var omkirng kl. 17.30.
Vi tog en kort pause på hotellet og besluttede at vi ville køre ud og købe lidt øl og breezere, samt tage en dele pizza med retur som aftensmad på altanen.
Da vi havde spist gik vi ned til vandet, hvor der var et hyggeligt bål, vi blev introduceret til de øvrige og sad i bålets skær og snakkede med de andre gæster der var der og nød en god times tid med vores drikkevarer og megen hygge – en perfekt måde at slutte en ufforglemmelig dag på.
Kørt i St. Ignace 15 km. På cykel på Mackinac Island ca 18 km og på gåben ca 5000 skridt.
Torsdag den 18. september 6. dag. Fra St. Ignace til Grandville ved Grand Rapids, MI
Da vi stod op til morgen var der en pæn tåge ind over kysten ude fra vandet (vi var taknemmelige for at vi i går var heldige med en fantastisk solopgang og varmt vejr hele dagen)
Under morgenmaden drøftede vi lidt hvor vi ville køre hen og overnatte som udgangspunkt for de næste to dage. Efter at have set på forskellige hoteller, blev vi enige om at tage de to overnatninger i udkanten af Grand Rapids, hvorfra vi kunne komme nemt til flere interessante steder i aften og fredag/lørdag formiddag.
Så turen gik sydover efter lige at have tanket benzin (igen til ca 5,50 kr pr l.) Ned over den flotte bro – desværre var vejreet stadig tåget og det småregnede, så ikke den bedste udsigt fra broen. Det gik videre ned i Michigan, ud mod kysten via Petosky, Charlevoix hvor solen endelig bragede igennem, ned til Traverse City, hvor vi tog en god forkostpause, med nogle skønne pasta retter, mens vi bagefter også kiggede lidt på byen, en fin en af slagsen – langs kysten kunne vi også se på de flotte boliger, at det ikke er den fattigste del af staten vi er i.
Efter frokosten gik det videre sydover, mange fine byer og udsigt, inden vi kom til Grandville uden for Grand Rapids ved 17.30 tiden. Desværre har Steffie fået sig en forkølelse, måske pga. den megen aircontion alle steder i varmen, så hun havde det ikke særlig godt da vi tjekkede ind. Vi havde egentlig planlagt en tur til en nærliggende kystby; Holland men blev enige om at udskyde det til i morgen, hvor vi håber hun har det bedre. Malene og Palle kørte ned i det nærligggende byområde og spiste lidt , samt købte noget youghurt med hjem til Steffie for at lindre hendes hals.
Så i stedet for at tage en tur til Holland, sidder vi og slapper af på motelværelset, en god lejlighed til lige at få opdateret vores Hjemmeside nu!!
Fra St. Ignace til Grandville 430 km.
Fredag den 19. september 7. dag Til Holland og St. Joseph.
Med udganspunkt fra vores hotel i Grandville, ville vi i dag tage på en tur til nogle fine byer ved kysten af Lake Michigan. Steffie har gudskelov fået det noget bedre.
Først skulle vi dog ud og have morgenmad, fordi vi for første gang ikke havde det inkluderet i vores overnatning på motellet.
Vi kiggede lidt på muligheder, der var IHOP -det ikoniske pandekagehus, men også den mindst ligeså ikoniske Cracker Barrel kun 3 km fra hvor vi bor. Cracker Barrel er en kombination af et blandet landhandel i den ene ende og en restaurant i den anden. Den har for nylig været i vælten, fordi nogle smarte reklamefolk ville ændre deres logo, men den beslutning måtte de ændre, efter et massivt kundepres – også for præsidenten.
Vi kørte derhen, så på de sjove ting de sælger og fik en ganske ok morgenmad.
Mætte kørte vi ud af Chicago Dr. Way mod kysten, hvorunder vi kom forbi flere små find byer, først tog vi til Holland, hvor de nederlandske aner slog igennem, vi besøgte den hollandske mølle i Windmill Garden, interssant og lidt som en dansk udgave af Elk Horn. Efter besøget kørte vi gennem byen og så mange fine huse, uinden vi kørte længere sydpå og kom til South Haven. Her holdt vi en lille pause og gik en tur ned til stranden, en mega fin sandstrand – men vandet var nu koldt, selvom temperaturen nåede omkring 30 grader her ved middagstid.
Selve byen var fyldt med mega fine huse her ud mod kysten, de er sikkert ikke billige.
Efter den korte pause kørte vi længere sydpå til St. Joseph, hvor vi igen smuttede ned til vandet. En meget lang fin sandstrand med masser af mennesker. Derudover var der et havneudløb med en sti ud til et fint fyrtårn . Vi gik en tur derud og så på menneskelivet, samt de utallige både der sejlede ud og udenfor havnen skruede op for de mange hestekræfter i deres store både.
Efter en god times hygge, gik vi op i byen, hvor vi fik et par gode is og en kop kaffe, inden vi tog hjemad mod vores hotel.
Vi er ved St. Joseph kun 150 km fra Chicago !
Temperaturen var nu oppe på 32 grader, så en ganske fin efterårsdag i det sydvestlige Michigan.
Undervejs mod hotellet blev vi nødt til at få tanket noget benzin på bilen. Men det går nok, benzinprisen de foreløbig 3 gange vi har tanket ligger mellem 5,50-6,00 kr./pr. l
Hjemme på hotellet var det tid til endnu et bad, inden vi kørte et par km ned i byen for at spise på en mexicansk restaurant – startende med 3 Margharitas 🙂
God mad og venlig betjening, inden vi kørte retur, det er en varm aften og nu sidder vi og nyder aftenkaffen.
Det er tid til en del status, nu hvor den første uges rejse er ved at været overstået, det har været fantastisk. Vejret har været fremragende, indrejsen foregik uden problemer, Chicago er som storby, “second to none” i vores øjne. Vores roadtrip, har næsten gået hele vejen rundt om Lake Michigan – ialt 1570 km har vi kørt.
Vi har haft mange specielle oplvelser, ikke mindst fordi Palle er med i en rejsegruppepå Facebook “Rejs dig rig i USA”, hvor vi har fået rigtig mange gode input til steder vi burde besøge i denne, for turister lidt mere ukendte del af USA.
Som kronen på værket fik vi lige den skønne Mackinac Island med (som alle der har læst her og på Facebook, så er vi begejstrede for den 😉 )
I morgen vil vi køre ind til Grand Rapids, hvor vi vil besøge Gerald Ford Præsidential Museum, inden vi fortsætter til Rochester Hills, hvor vi har et længe ventet familiebesøg hos Susanne og hendes børn, vi glæder os meget. Planen er at sove der lørdag/søndag, hvorefter vi krydser grænsen til Canada og kører til Niagara Falls, hvor vi mandag har en overnatning på den Canadensiske side, med udsigt over vandfaldene!!
Fra Grandville til St. Joseph og retur 265 km