1. Uge i USA 2017
2. dag lørdag den 26/3.
Rundt i The Big Apple.
Som altid de første dage i USA fik vi fordel af tidsforskellen. Vi var oppe og friske allerede inden 6.00.
Vi ville hurtigt ned og have morgenmad, men her mødte vi en mindre skuffelse. Grundet ombygning på hotellet, var det ikke muligt at sidde og spise maden dernede, men vi blev nødt til at tage den med på værelset. Ikke særlig praktisk, eftersom der kun er to små borde og en stol ud over sengene.
Nuvel det gik alligevel.
Vi var tidligt klar, vejret i New York var overskyet og køligt fra morgenstunden. Vi tog subwayen op til 42nd St., hvor vi skulle hente vores New York Pass, som vi havde bestilt og betalt hjemmefra. 3 dages brug. Da vi havde fået dem tog vi vores første tur, med Big Bus Uptown på en 2 timers tur rundt om Central Park og op gennem Harlem mm. Undervejs fortalte guiden i bussen og de mange ting vi så. Vi kom forbi New Yorks mest brugte Subway station og største busstation (7000 busser dagligt – gad vide hvor lang tid der går, før end der har været så mange gennem Dyreborg!). Langs Central Park forbi mange musseer osv. Gennem Harlem, der har ændret meget karakter siden 70´erne.
Da vi stod af ved den sydlige del af Central Park, gik vi nogle gader sydover, kom forbi Trump Tower, med stort politiopbrud.
Hen til Rockefeller Center, hvor vi tog op på “Top of the Rock” med fin udsigt over byen. Solen begyndte at skinne og skyerne lette en smule.
Tilbage på 42nd. St. gik vi i Madame Tussuads Voksmuseum. Også Ok.
Allerede her havde vi været på forlystelser der dækkede det meste af prisen på Passet.
Så gik turen ned til Grand Central Station. Efter sigende USA´s største togstation med over 100 spor. Her så vi forøvrigt Meyers Bageri, med thebirkes og “ryebread” til enorme priser.
Da vi var færdige her, var vi lidt brugte og besluttede os for at tage hjem ad mod vores hotel Vi tog igen en Big Bus, så vi fik kombineret transporten med oplysninger om hvor vi tog forbi (med New York Pas var det gratis i to dage at hoppe på og af de forskellige busser og linjer.
På hotellet fik vi et kort hvis, inden vi ville ud og spise aftensmad. Vi blev enige om kun lige at gå et par blokke op i Little Italy, hvor Malene på nettet havde fundet en god mulighed. Dette var rigtigt, mange mennesker og god mad.
Men da vi gik derfra var vi ved at være rigtig trætte, så vi tog hjem og faldt hurtigt i søvn, fyldt af mange oplevelser, selv om klokken ikke var meget mere end 22.00